Havefest hos ambassadøren
I går eftermiddag var der arrangeret en lille havefest hos den danske ambassadør i Portugal. Ambassadørens residens ligger smukt på et bakkedrag med udsigt over Lisabon og har en skøn have. Ganske overraskende dukkede den danske finansminister også op. Det må vi selvfølgelig tage som et udtryk for, at finansministeriet bakker 100% op om Eurovision, og at statskassen står på vid gab, bare det handler om grand prix.
Rasmussen gav også en skøn akustisk version af Higher Ground:
I dag er det så tid til de sidste prøver. Portugal og big-five skal på scenen:
8 Portugal: Cláudia Pascoal - "O Jardim"
Der er her tale om en hyldest til en afdød haveelsker. Mens han kigger ned fra himlen finder Claudia trøst i at passe hans gamle have med alle de smukke blomster. Portugal vinder med sikkerhed ikke med denne sang, og det er de nok meget godt tilfredse med.
Storbritannien: SuRie - "Storm"
SuRie har før snuset til Eurovision. Hendes Eurovision rejse startede i 2015, hvor hun var kor og danser for Loïc Nottet (Belgien), som blev nummer fire med sangen "Rhythm Inside". Hun var også en del af de belgiske team i 2017, hvor hun var "Music Director" for Blanche med City Lights. Den blev også nummer fire.
Nummeret fungerer godt på scenen. SuRie har en flot stemme, og det er så skønt at høre en ægte britisk udtale her i Eurovision. UK har en lystunnel med på scenen og det giver et enkelt, men også effektfuldt show. Man har også valg at skrue lidt ned for Annie Lennox looket, hvilket jeg synes er klædeligt, da det får SuRie til at fremstå som sig selv og ikke en kopi af en anden.
Spanien: Amaia Romero og Alfred García - "Tu Canción"
Ikke nok med at denne sang er en kvalm omgang Disney sødsuppemusik, men den officielle artist tekst når også nye højder i beskrivelsen af Amaia og Alfred:
Amaia Romero og Alfred García, vinder og finalist i den seneste udgave af det spanske tv talent show Operación Triunfo, har en særlig gave; et medfødt talent som tryllebinder deres publikum. Tu Canción er den perfekte manifestion af Amaia og Alfreds ægte og fortryllende kærlighedshistorie. Sangen fanger perfekt hvirvelvinden af følelser, du føler, når du bliver forelsket.
Amaias stemme er unik, frisk og hendes betoning af ord er nuanceret, Hendes charme og bjergtagende scene-nærvær er som fra en anden verden.
Alfred er følsom, dynamisk og ambitiøs og lidenskabelig, når det gælder musikken.
Tak for kaffe!
Tyskland: Michael Schulte - "You Let Me Walk Alone"
Når der nu ikke var råd til en storskærm på scenens bagvæg, så kan man jo bare selv tage den med. Det får Tysklands bidrag til at skille sig positivt ud, når man sammenligner med konkurrenterne, men man kan spørge sig selv, om det er helt fair.
Det er en virkelig god sang med et effektfuldt sceneshow, og Michael Schulte får virkelig kommunikeret følelserne i denne sang. Tyskland kan komme langt i år.
Frankrig: Madame Monsieur - "Mercy"
Madame Monsieur's musik afspejler en næsten presserende længsel om at forholde sig til verden omkring dem, som den dag i marts 2017, da en tweet af en journalist ombord på den humanitære båd Aquarius blinkede på deres skærme med billedet af en lille pige født midt i havet. Reddet midt i kaos. Miraklet og tilstedeværelsen af barmhjertighed, inspireret Madame Monsieur til denne sang.
Scenografien er holdt helt enkelt med masser af billeder med publikum, så budskabet kommer stærkt frem - hvis man altså forstår fransk.
Frankrig kan komme langt. Bookmakerne tror på en fjerdeplads.
Italien: Ermal Meta og Fabrizio Moro - "Non mi avete fatto niente"
Italien stiller op med en sang om alle de forfærdenlige terrorangreb, som har fundet sted rundt om i verden.
There are those who make the sign of the cross
And those who pray on rugs
Churches and mosques
Imams and all the priests
Separate entrances to the same house
Billions of people hoping for something
Arms without hands
Faces without names
Let's swap our skin
Deep down we're all human
Because our lives aren't a point of view
And there is no pacifist bomb
Men der er også et håb om, at smilet fra et barn kan få menneskeheden til rejser sig igen og leve i fred.
Artisterne kommer desværre ikke rigtigt ud over scenekanten. De kigger ikke ind i kameraet, og det hele virker lidt tilfældigt. Melodien er også for uinteressant og savner højdepunkter. Uanset at vi alle gerne vil til Eurovision i Italien, så tror jeg ikke på Italien i år.
I går eftermiddag var der arrangeret en lille havefest hos den danske ambassadør i Portugal. Ambassadørens residens ligger smukt på et bakkedrag med udsigt over Lisabon og har en skøn have. Ganske overraskende dukkede den danske finansminister også op. Det må vi selvfølgelig tage som et udtryk for, at finansministeriet bakker 100% op om Eurovision, og at statskassen står på vid gab, bare det handler om grand prix.
 |
| Finansminister Kristian Jensen få ren snak med Rasmussen. |
Rasmussen gav også en skøn akustisk version af Higher Ground:
I dag er det så tid til de sidste prøver. Portugal og big-five skal på scenen:
8 Portugal: Cláudia Pascoal - "O Jardim"
Der er her tale om en hyldest til en afdød haveelsker. Mens han kigger ned fra himlen finder Claudia trøst i at passe hans gamle have med alle de smukke blomster. Portugal vinder med sikkerhed ikke med denne sang, og det er de nok meget godt tilfredse med.
Storbritannien: SuRie - "Storm"
SuRie har før snuset til Eurovision. Hendes Eurovision rejse startede i 2015, hvor hun var kor og danser for Loïc Nottet (Belgien), som blev nummer fire med sangen "Rhythm Inside". Hun var også en del af de belgiske team i 2017, hvor hun var "Music Director" for Blanche med City Lights. Den blev også nummer fire.
Nummeret fungerer godt på scenen. SuRie har en flot stemme, og det er så skønt at høre en ægte britisk udtale her i Eurovision. UK har en lystunnel med på scenen og det giver et enkelt, men også effektfuldt show. Man har også valg at skrue lidt ned for Annie Lennox looket, hvilket jeg synes er klædeligt, da det får SuRie til at fremstå som sig selv og ikke en kopi af en anden.
Spanien: Amaia Romero og Alfred García - "Tu Canción"
Ikke nok med at denne sang er en kvalm omgang Disney sødsuppemusik, men den officielle artist tekst når også nye højder i beskrivelsen af Amaia og Alfred:
Amaia Romero og Alfred García, vinder og finalist i den seneste udgave af det spanske tv talent show Operación Triunfo, har en særlig gave; et medfødt talent som tryllebinder deres publikum. Tu Canción er den perfekte manifestion af Amaia og Alfreds ægte og fortryllende kærlighedshistorie. Sangen fanger perfekt hvirvelvinden af følelser, du føler, når du bliver forelsket.
Amaias stemme er unik, frisk og hendes betoning af ord er nuanceret, Hendes charme og bjergtagende scene-nærvær er som fra en anden verden.
Alfred er følsom, dynamisk og ambitiøs og lidenskabelig, når det gælder musikken.
Tak for kaffe!
Tyskland: Michael Schulte - "You Let Me Walk Alone"
Når der nu ikke var råd til en storskærm på scenens bagvæg, så kan man jo bare selv tage den med. Det får Tysklands bidrag til at skille sig positivt ud, når man sammenligner med konkurrenterne, men man kan spørge sig selv, om det er helt fair.
Det er en virkelig god sang med et effektfuldt sceneshow, og Michael Schulte får virkelig kommunikeret følelserne i denne sang. Tyskland kan komme langt i år.
Frankrig: Madame Monsieur - "Mercy"
Madame Monsieur's musik afspejler en næsten presserende længsel om at forholde sig til verden omkring dem, som den dag i marts 2017, da en tweet af en journalist ombord på den humanitære båd Aquarius blinkede på deres skærme med billedet af en lille pige født midt i havet. Reddet midt i kaos. Miraklet og tilstedeværelsen af barmhjertighed, inspireret Madame Monsieur til denne sang.
Scenografien er holdt helt enkelt med masser af billeder med publikum, så budskabet kommer stærkt frem - hvis man altså forstår fransk.
Frankrig kan komme langt. Bookmakerne tror på en fjerdeplads.
Italien: Ermal Meta og Fabrizio Moro - "Non mi avete fatto niente"
Italien stiller op med en sang om alle de forfærdenlige terrorangreb, som har fundet sted rundt om i verden.
There are those who make the sign of the cross
And those who pray on rugs
Churches and mosques
Imams and all the priests
Separate entrances to the same house
Billions of people hoping for something
Arms without hands
Faces without names
Let's swap our skin
Deep down we're all human
Because our lives aren't a point of view
And there is no pacifist bomb
Men der er også et håb om, at smilet fra et barn kan få menneskeheden til rejser sig igen og leve i fred.
Artisterne kommer desværre ikke rigtigt ud over scenekanten. De kigger ikke ind i kameraet, og det hele virker lidt tilfældigt. Melodien er også for uinteressant og savner højdepunkter. Uanset at vi alle gerne vil til Eurovision i Italien, så tror jeg ikke på Italien i år.
Kommentarer
Send en kommentar