Tidligere mente de fleste grand-prix-fans, at det var helt umuligt for Portugal at vinde Eurovision, men i 2017 lykkedes det så endelig Portugals Salvador Sobral at vinde med sangen "Amar Pelos Dois". Derfor drager grand-prix-karavanen i år til Lisabon.
Når man kommer tidligt til årets Eurovision har man - hvis man er så heldig, at man bliver tildelt en fan akkreditering - mulighed for at følge de åbne prøver. Jeg nåede først frem hen på eftermiddagen, men jeg fik da set et par sange fra semifinale 1:
![]() |
| Altice Arena |
Altice Arena er valgt til stedet, hvor slaget skal stå, og det påstås, at der er plads til 20.000 tilskuere i arenaen. Efter selv at have kontrolleret forholdene må jeg dog konstatere, at det ikke er tilfældet, da arenaen virker som en af de mindste i mange år, hvilket kan forklare, at man har haft svært ved at skaffe billetter.
![]() |
| Sådan ser salen ud - fra de billige rækker. |
Når man kommer tidligt til årets Eurovision har man - hvis man er så heldig, at man bliver tildelt en fan akkreditering - mulighed for at følge de åbne prøver. Jeg nåede først frem hen på eftermiddagen, men jeg fik da set et par sange fra semifinale 1:
12 Kroatien:
Franka Batelić - "Crazy"
Kroatien har medbragt et virkeligt ordinært nummer. Kedelig sang og meget statisk optræden. Den må være sikkert ude.
13 Østrig:
Cesár Sampson - "Nobody but you"
Det lyder bare lækkert, og det ser også flot ud, når Cesár står på taget af sit rumskib. Der går meget kludder i det under prøven, så der er potentiale for at meget kan gå galt, og så er der tilmed en lille pause midt i nummeret, så man lige tænker "hov, stopper han". Men det gør han ikke, og Cesár går sikkert videre til finalen.
14
Grækenland: Gianna Terzi - "Oniro mou"
Dejlig pompøs sang, men hendes hånd er da blevet angrebet af smølfe-pest! Høres der også en sækkepibe? Eller er det er folkloristisk græsk instrument af ukendt beskaffenhed?
Sangen fremføres på Græsk, så her er et klip fra teksten oversat til engelsk:
No matter my heartache
I wouldn't strike you off the map
I'd give my life for you
(You’re) the end and the beginning
You’re everything
Why would you want to change me
and dull my blue (colour)?
If you talk to my mountains,
my loneliness will be listening...
Klart videre!
![]() |
| Grækenlands Ginna Terzi Photo: Andres Putting |
15 Finland:
Saara Aalto - "Monsters"
Saara Aalto sang alle tre sange, der var at vælge imellem til det finske melodi grand prix. Sangen "Monsters" vandt både hos juryen og i telefonafstemningen.
Vi har gang i et udstyrsstykke, så mændene i sort slæber og slæber for at få det hele ind på scenen. Ved sagens start stiller alle de optrædende sig bagved opstillingen i midten, så de fleste i salen ikke kan se hvad der sker. Det er en frisk sang, som bør gå videre.
Det var dagens sidste sang, men der er flere prøver fredag fra kl. 10.00.



Kommentarer
Send en kommentar